Velkommen i Fællesteltet til Odder Byfest, hvor du bl.a. møder flere af byfestens forskellige foreninger. Her er fokus først og fremmest en masse god og hyggelig live musik fra dygtige duoer samt solister. Musikken kører som Kim Larsen ville sige ’DERUDAF’ fredag fra 18.00-23.30 & lørdag fra 11.30-23.30 (kun afbrudt af små pauser mellem set – eller når der lige skal skiftes ud på scenen).
Musikken er ikke for høj, og stemningen mere afslappet – men du vil stadig få lyst til at synge med, er vi sikre på.
Mad og masser af plads
Vi har både plads i teltet samt masser af plads udenfor v/borde-bænke i den hyggelige fælles have. Umiddelbart udenfor teltet finder du både Tasty Truck og Bonde´s Mad. Så udover at vi kan hjælpe med at slukke tørsten i både baren og ølvognen, bydes der også på super lækker mad.