odder firma idræt

Fredag den 2. august fra 18-21 – lige efter optoget – kører vores main event: Den Store Dagligvaredyst, hvor alle dagligvarebutikkerne i byen stiller med et hold á 5 personer til en dyst i Megabordfodbold.

Alle kampene kommenteres live af komikerne Nicolaj Lange og Jimmy Lauridsen, begge to erfarne komikere. Læs mere om de to sjove herrer her

Holdene dyster om en vandrepokal – vinderbutikken får deres navn indgraveret, og så kommer den på højkant næste år igen.

Fredag aften har vi også en hel indkøbsvogn fyldt med præmier fra Stark på højkant for forbipasserende og tilskuere, som har lyst til at prøve kræfter med fodbolddart og petanque. 

Aktiviteter for alle aldre
Vi har en fodbolddartskive, en aktivitetstrailer med 20 mini-aktiviteter, som alle aldre kan prøve kræfter med, og så opstiller vi 2 petanquebaner (her vil der være instruktører på).

Det hele er også opstillet lørdag under kræmmermarkedet – her er der fri leg, dog på megabordfodboldbanen kan man spille 2 hold á 5 mod hinanden, hvor vi tager 50 kr. pr hold.